|
Jeg er færdiguddannet rosenterapeut 28 september 2001, og har haft klinik lige siden.
Jeg er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i sygehusvæsenet på forskellige afdelinger, i somatikken, hjemmeplejen og nu i psykiatrien.
Jeg har taget videreuddannelse på Danmarks Sygeplejehøjskole, hvor mit speciale foruden sygepleje, var psykologi, pædagogik, strees-og netværks teorier.
For mig er sundhed mere end fravær af smerte og sygdom. Sundhed betyder for mig en optimal livskvalitet, der bygger på indre ro og velvære. Følelsen af et stort selvværd, hvor den enkelte oplever betydning for sig selv og andre. Oplevelsen af at have overskud, frihed og styr på eget liv, samt oplevelsen af at kunne rumme egne- og andres følelser.
Jeg er overbevidst om, at denne optimale tilstand af sundhed og afspændt velvære, er sygdomsforebyggende, også overfor alvorligere sygdomstilstande.
Rosenmetoden er unik i sin rene form, hvor spiren til forandring kommer indefra klienten selv.
For mig, er det en stor gave, at bevare hjerteslaget i dette Rosen-arbejde. Med stor respekt for det enkelte klient, ser jeg forandringerne sker i klienten.
Kontakt med ubevidste fortrængte følelser, giver mulighed for at mærke smerten, sorgen, angsten samt andre dybe følelser.
Det er i denne dybe indsigt og accept af egne følelser, som rør os dybt, der ændre os.
|